Skip to main content

Helårsstilling til vores kontor på Vesterbro

Heart Hotels søger en Head of Concept and Design

Heart Hotels søger en visionær og kreativ Head of Concept & Design, der med stærke projektlederkompetencer kan videreudvikle vores hotelkoncept, styrke gæsteoplevelsen og den visuelle identitet på tværs af vores hoteller. Stillingen er placeret på vores hovedkontor i København på Vesterbro, hvor du bliver en central del af en dynamisk og international organisation med korte beslutningsveje og store ambitioner.

JOBBET

Som Head of Concept & Design får du en nøglerolle i udviklingen af fremtidens Heart Hotels.

Du bliver ansvarlig for at videreudvikle og implementere Heart Hotels’ koncept “We’ve Been Expecting You” på tværs af vores hotelportefølje. Fra de store linjer til de små detaljer skal du være med til at forme de oplevelser, der får gæsterne til at føle sig ventede, velkomne og godt taget hånd om.

I tæt samarbejde med CEO får du mandat til at udfordre, udvikle og implementere nye idéer inden for koncept, design, gæsterejser og serviceoplevelser. Du kommer til at arbejde på tværs af lande, hoteller og fagområder og bliver en central drivkraft i udviklingen af Heart Hotels i takt med vores fortsatte vækst.

Du bliver ansvarlig for at sikre den røde tråd mellem koncept, design, service og gæsteoplevelse samt drive projekter fra idé til implementering. Kort sagt bliver du den person, der sikrer, at Heart Hotels ikke blot vokser i antal hoteller, men også i kvalitet, identitet og gæsteoplevelse.

Rollen indebærer rejseaktivitet, hvor du skal sikre implementering og videreudvikling af Heart Hotels koncept samt understøtte de praktiske og operationelle initiativer, der følger heraf.

 

Arbejdsområder:

Konceptudvikling & Implementering

  • Videreudvikle samt implementere Heart Hotels’ koncept “We’ve Been Expecting You”
  • Sikre ensartet konceptudrulning på tværs af vores hoteller
  • Udvikle nye gæsteoplevelser, servicestandarder og touch points
  • Sikre implementering og opfølgning på konceptuelle initiativer

Design & Brand

  • Ansvar for den visuelle identitet på tværs af hotelporteføljen
  • Udarbejde og vedligeholde design- og brandmanualer
  • Sparring omkring indretning, materialevalg, skiltning og gæstekommunikation
  • Sikre sammenhæng mellem brand, design og gæsteoplevelse

Projektledelse

  • Drive koncept- og designprojekter fra idé til implementering
  • Koordinere interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Sikre fremdrift, kvalitet og implementering
  • Bidrage til udvikling af nye hotelprojekter og destinationer
DIG

Vi forventer, at du har

  • Erfaring med konceptudvikling, brandudvikling eller gæsteoplevelser
  • Evnen til at drive projekter sikkert i mål
  • Stærke kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt
  • En god æstetisk forståelse og sans for detaljer
  • Flydende dansk og engelsk

Det er en fordel, hvis du også har

  • Erfaring fra hotel-, oplevelses- eller rejsebranchen
  • Erfaring med designmanualer og brandudvikling
  • Erfaring med implementering af koncepter på tværs af flere lokationer
  • Tyskkundskaber
OS

Vi tilbyder

  • En central rolle med stor indflydelse på videre udvikling af Heart Hotels
  • En unik mulighed for at sætte dit præg på et voksende internationalt hotelbrand
  • En vækstrejse i Danmarks største rejsefamilie, Travelheart Family
  • Et dynamisk og internationalt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
  • Løn og vilkår, der matcher dine kvalifikationer
  • Mulighed for rejseaktivitet og oplevelser i forbindelse med jobbet
  • Et stærkt fællesskab som en del af Travelheart Family

Om Heart Hotels

Heart Hotels er en voksende samling af hoteller i de østrigske alper og det græske Caribien og driver i dag 10 hoteller i Østrig samt et nybygget hotel i Grækenland – med flere nye hoteller på vej i Grækenland og andre lande som en del af vores vækstrejse.

Vores filosofi er enkel: “We’ve Been Expecting You” – et mindset, der sikrer, at hver eneste gæst føler sig velkommen, ventet og taget hånd om. Læs mere på www.hearthotels.dk

Om TravelHeartFamily

Travelheart Family er Danmarks største rejsekoncern og sender hvert år mere end 300.000 gæster på ferie. Vores formål er at skabe livskvalitet for både gæster og kolleger – og vi tilbyder kun rejser, vi selv ville tage på.

I familien indgår bl.a. solrejsebrands som Primo Tours, Bravo Tours, Århus Charter, SunCharter og Amisol. Gennem Skinetworks tilbyder vi skiferier via Danski, Slopetrotter, Nortlander og SnowTours. Med specialistbrands som USA Tours, DANexplore, Unique Travel og Top Tours skaber vi skræddersyede drømmerejser til oversøiske destinationer.

Travelheart Family er også hovedaktionær i flyselskabet Airseven, driver egne hoteller under brandet Heart Hotels og leverer softwaresystemer til rejsebranchen gennem Tourpaq. Læs mere på https://travelheartfamily.com/

ANSØG

Send din ansøgning og CV – vi glæder os til at høre fra dig!

📞 Spørgsmål til stillingen kan rettes til Project Manager Isabella Christensen på +45 60 24 61 36

Apply for the job here

Contact

Phone: +45 86 40 60 00

E: hotel@hearthotels.dk

Address

Heart Hotels

Vesterbrogade 149
Building D - 3th floor

DK1620 Copenhagen V