Vi sørger for det praktiske og din bolig dernede, så du kan fokusere på det vigtigste: At lave lækker mad og nyde vinteren i Alperne.
Som kok hos Heart Hotels skal du sikre, at vores gæster får en fantastisk smagsoplevelse hver dag.
Vi serverer en stor morgenmadsbuffet og en 3-retters menu om aftenen, og vi lægger vægt på kvalitet, smag og dansk hygge.
Menuen er fastlagt for hele sæsonen, så du får mulighed for at fordybe dig og blive ekspert i retterne.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores andre kokke og køkkenassistenter, sørge for mad til personalet og hjælpe med at holde køkkenet rent og pænt.
Vi lover dig masser af fart over feltet og mulighed for at udvikle dine færdigheder i en dynamisk og sjov hverdag.